Placering af mærker på uniformen
De nye uniformer har DDS korpsmærke broderet på uniformen, men ellers over venstre brystlomme.
Gruppemærke "Aalborg Søspejdere" øverst midt på flappen af venstre brystlomme
Divisionsmærke "Jens Bang Division" midt for neden på højre brystlomme.
Årsstjerne venstre brystlomme nederst til venstre (ind mod midten af uniformen).
Søspejdermærket, det store med redningskransen, øverst på venstre ærme nærmest skulderen. Herunder placeres turmærker.
Sejlgrader, og duelighedstegn placeres på højre arm.
Pakkeliste til hyttetur
På en hyttetur, som typisk afholdes i vinterhalvåret, vil vi både være inde og ude i længere tid, så man skal beregne tøj til begge. Hytterne er opvarmede og har normalt både madrasser og service, så det behøver man ikke. Husk til gengæld indesko. Praktisk pakkes det i en sportstaske eller dufflebag, ikke kuffert. En lille dagrygsæk er god til at have regntøj, mad, krus og vandflaske med på dagsturer og løb. Pak bagagen så de selv kan bære det og mærk det vigtigste med navn.
Bemærk dog at vi kan finde på at kombinere hyttetur med sheltertur eller andet, som kræver både rygsæk, bestik, underlag og varm sovepose.
Medbring: Din bagage skal pakkes så du kan bære den selv. Vi hjælper minierne.
- Praktisk, varmt og vandtæt tøj og fodtøj - vi skal ofte være meget ude og skal på løb
- Skiundertøj, overtøj og varm trøje, hue, vanter og halstørklæde
- Ekstra sæt tøj og strømper/sokker
- Indesko
- Drikkedunk og krus
- Lygte eller pandelampe
- kniv/dolk
- tandbørste, lidt vaskegrej og lille håndklæde er nok.
- sovepose ogvarmt nattøj og sovedyr. Underlag normalt ikke nødvendigt.
- Lille rygsæk til regntøj og drikkedunk til ture i området
- Det er ok at medbringe en lille smule slik. Nogle gange beder vi om at nogle bager kage eller boller.
- evt. spisegrej, viskestykke hvis det står tilmeldingen
- evt. sangbog, spil og et blad eller bog.
Mobiltelefoner
Mini og junior bedes lade deres mobiltelefon blive hjemme! Den risikerer alligevel bare at blive våd eller væk, når vi leger udenfor. Lederne har deres telefoner med, hvis det skulle blive nødvendigt. Forvent ikke lederne passer på telefonerne for spejderne.